Nu skal der danses!!
Efter en vild dans opdager en af drengene at hans hjerte banker vildt hurtigt. I biologi defineres puls som antallet af hjerteslag pr. minut. Altså hvis pulsen er 60 betyder det, at ens hjerte trækker sig sammen 60 gange i minuttet.
Figuren til højre viser blodkredsløbet i kroppen. På figuren er blodet med lavt iltindhold farvet blåt og blodet med højt iltindhold er rødt. Ved hvert hjerteslag sendes en portion blod fra hjertets højre side (venstre på figuren) gennem det lille kredsløb til lungerne, hvor det iltes. Samtidigt sendes iltet blod fra venstre side af hjertet (højre på figuren) gennem det store kredsløb rundt i kroppen til organer, hjerne og muskler. Når hjertet er i hvile (mellem hvert slag) fyldes hjertets venstre del med iltet blod fra lungerne, og hjertets højre del med afiltet blod fra kroppen.
I hvile er ens puls typisk 60-70 slag pr. minut. Man kan måle hvilepulsen, hvis man ligger sig ned og slapper af. Med pegefingeren kan man på siden af halsen mærke pulsen, som en ”banken”. Hvert ”bank” svarer til at hjertet trækker sig sammen. Det er nemmest at tælle hjerteslag på 15 sekunder og så gange med 4 for at få pulsen. Prøv evt. selv.
Nogle elever beslutter sig for at se hvor høj deres puls kan blive, så de sætter et svedigt nummer på og giver den gas på dansegulvet. Da nummeret er slut måler de deres puls.
Resultat fra forsøget:
|
|
Ida |
Andreas |
Simone |
Thomas |
Jeppe |
|
Puls slag på 15 sek. |
47 |
44 |
51 |
48 |
42 |
|
Puls (slag pr. minut) |
|
|
|
|
|
- Beregn elevernes puls som slag pr. minut.
- Giv et bud på hvorfor deres puls er steget? Tænk på at når musklerne skal arbejde, skal de bruge energi som de får fra respirationsprocessen:
- Hvorfor stiger elevernes puls ikke lige meget? Her kan det være en fordel at vide at Jeppe og Ida dyrker fodbold på højt niveau, mens Simone slet ikke dyrker noget sport. Andreas dyrker heller ikke meget sport, men han er også lidt genert, og gav den måske ikke helt så meget gas på dansegulvet som de andre.
- Der findes en grænse for hvor mange gange gange hjertet kan slå pr. minut. Dette kaldes max.pulsen og den afhænger blandt andet af ens alder. En tommerfingerregel siger:
Er der nogle af eleverne som opnår deres max puls?