Hvem skal betale?
Opgave 1
A: Følgende læses højt for eleverne (evt. kan de enkelte roller tildes elever):
Klassen kommer pludselig i tanke om, at det er svært at holde en fest uden penge. Den begynder derfor at diskutere, hvordan de skal betale for deres fest. Det viser sig hurtigt, at klassen deler sig i tre i diskussionen.
Den ene gruppe mener, at I skal dele alle udgifter nogenlunde ligeligt – dog mener gruppen, at der er nogle af festdeltagerne, der skal komme gratis med til fest, hvis de ikke har råd til at betale. ”Det er altså virkelig synd for f.eks. Jessica, for hendes mor er på kontanthjælp, og hendes far bruger rigtig mange penge på cigaretter, og derfor har hun ikke råd til festen,” siger Jakob og hiver lidt i sin nye ørering. Han møder opbakning hos flere andre i gruppen, der klapper af hans forslag.
Eleverne i den anden gruppe sukker dybt og enkelte buher. ”Prøv lige at høre Jakob,” siger Sofie og retter på sin nystrøgne skjorte. ”Jeg gider altså ikke at finansiere Jessicas fest, bare fordi hendes mor ikke kan tage sig sammen til at finde et arbejde, og hendes far ryger sindssygt meget. Hvis vi hjælper Jessica vil alle andre også begynde at nasse. Og jeg synes for øvrigt også, vi skal prøve minimere fællesudgifterne ved f.eks. at droppe den gratis sodavandsbar, og så lade folk selv betale for det, de drikker.” De andre i gruppen er enige og enkelte giver Sofie et klap på skulderen.
Nu melder den sidste gruppe sig i debatten. Oliver rømmer sig og retter på sine briller, før han siger: ”Jeg vil mene, at det er en god ide, hvis vi støtter Jessica økonomisk, men så stopper festen altså også. Jeg kan godt gå med til, at vi hjælper dem af os, der har det rigtig svært, men vi kan f.eks. ikke hjælpe sådan en som Katrine bare fordi hun er blevet fyret nede i Fakta, så må hendes forældre hjælpe hende – de er jo trods alt ingeniører begge to.” ”Enig!”, råber flere andre.
B: Gennemgang/snak: Tage stilling til, hvilken klassisk ideologi de tre grupper passer på. Socialisme, liberalisme og konservatisme.
Opgave 2 (hvis der er tid)
A: Læs højt: Det er altså tydeligt, at der er forskellige holdninger til, hvordan klassen vil betale for deres fest. Men de er enige om, at de vil holde en fest, de skal bare lige finde ud af, hvordan de beslutter sig. De kommer frem til tre mulige demokratiske løsninger, da de trods alt mener, at demokrati er vejen frem.
B: De tre demokratiformer:
Direkte demokrati: Eleverne stemmer om de tre (ideologiske) tilgange, alle har en stemme og flertallet vinder.
Repræsentativt demokrati: Eleverne vælger tre repræsentanter, der derefter skal blive enige om, hvilken tilgang klassen skal tage.
Deliberativt demokrati: Eleverne skal diskutere sig frem til en løsning – og alle skal være enige.
C: Afprøvning af demokratiformer i grupper,
Klassen deles i tre grupper, og grupperne skal nu afprøve de enkelte former. En gruppe tager direkte demokrati, en tager repræsentativt og så fremdeles.
D: Diskussion og opsamling:
Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte demokratiformer ud fra jeres erfaring. Herefter vælges en demokratisk valgmetode til at vælge, hvordan klassen skal betale for festen.