Håndbog GF2
DET SKAL DU VIDE
Forsikring
Du er dækket af skolens arbejdsskadedækning, hvis der opstår en skade i forbindelse med “undervisning under arbejdspladslignende
forhold”. Det vil sige, når du arbejder/modtager undervisning på et af skolens værksteder eller laboratorier.
Opstår skaden pga. uhensigtsmæssig adfærd eller ved ikke-reglementeret brug af maskiner eller værktøj, dækker skolens forsikring ikke.
I sådanne tilfælde er det din egen forsikring, der skal dække skader. I alle andre undervisnings-, transport-, udflugts-, og pausesituationer
er du ikke dækket af skolens forsikring, men af din egen forsikring. Skolen opfordrer derfor alle til at have en gyldig ulykkesforsikring,
som også dækker dig i skoletiden.