Skruefundamenter og jordbund

Skruefundamenter er en nyere teknologi den første brug af skruefundamenter blev registret i englang omkring 1840. den gang blev det brugt til at fundere et fyrtårn ude i vandet. 

https://www.ukhelix.com/a-quick-history-of-screw-piles/

I Danmark har man allerede i slutningen af 1800tallet fundet tegninger af militærets brug af skruefundamenter på Vestvolden mellem Hvidovre og Amager. 

 

---------------------------------------------------------

I dag bruges skruefundamenter til meget mere. 

Alt fra terrasser til 3 etagers huse. 
I vores tilfælde som tømrer skal vi se på hvad vi kan og må beskæftige os med, for det med skruefundamenter er ikke altid bare lige, selvom det ser nemt ud. 

Skal vi bygge huse og beboelses ejendomme eller andre bygninger til person ophold, så skal vi rette ind i efter Bygningsreglementet. I BR18 skal vi her kunne dokumentere skruernes bærerevne, men fordi at vi arbejder i jorden, så er det funderings normerne der står i Det danske anneks og i Eurocode7. samtidig med det, så skal selve skruefundamenterne som er stål produkter, kunne overholde kravene i henhold til bærende stålkonstruktioner og dokumenteres i henhold til Eurocode3. 

Mildt sagt, så er det ikke for børn eller hobby folk.......... vi skal tænke os meget om hvis vi hopper ud i det eventyr. 

--------------------------------------------------

Hvad må vi som håndværker. 

Vi må lave konstruktioner der ikke har personophold da vi så har en lav konsekvensklasse og derfor er skaden ikke særlig stor hvis uheldet skulle være ude. Vi hæfter selv for de skader der måtte kunne ske og i sidste ende skal det være en afklaring mellem kunden og jer som håndværker, hvad vi kan dække.

Kan vi ikke bare skrue en skrue i jorden og så er det godt.

Der er nogle der mener at jo hårdere det er at skrue en skrue i jorden. jo bedre holder den. 
Det er både sandt og falsk.   

Sand og grus har en evne til at låse sig når det bliver presset sammen, derfor laver man også sandpuder til at bygge huse på. Når vi skruer en skrue i jorden, så presses sandet sammen, da vi fylder mere ned i jorden end der var før. Det får skruen til at sidde fast og vi komprimere sandet omkring skruen. Den føles hård og solid, men den er det bare ikke lige så fast som hvis vi skruer den ned i ler. 

Ler er finere i strukturen, den har en tendens til at klistre sig fast til jordskruen og derfor kan den holde meget mere, men den skaber ikke modstand på samme måde. når vi skruer en jordskure i jorden så sker det samme som med sand, men fordi at der er meget mere vand i jorden ved ler lag, så presses vandet væk fra leret. Når vandet kommer langsomt tilbage igen, så får skruen en fantastisk evne til at bærer et hus eller hvad den ellers skal bærer.   
Ler har bare ikke den samme modstand i sig når man skruer en skrue i. Men den kan bærer meget mere. 

-------------------------------------------------------------------------

Ser vi på jord er det ikke bare jord. 

S

Skal vi gå meget op i jord, så bliver det en anden dag, men skal vi let snakke om jord og sammensætninger, så er det faktisk delt op i forskellige størrelser. 

Ler består af bitte små partikler der klistre sig sammen i små flager. I sig selv er ren ler ikke så stærkt, men i gode sammensætninger mellem sand og ler, så får vi noget rigtig stærkt at bygge på. 

Sand og grus bliver brugt når vi bygger sandpuder op. men for at sand er godt at bygge sammen, så skal der enten være nogle grove fragtmenter som kan låse sig i hinanden, eller der skal være ler blandet ind i sandet. 
Sand i sin helhed er meget svært at stampe sammen, det er næsten som at stable ærter.

Vi kan læse meget mere om jord og dens sammensætninger her.

Billedet her over ses hvordan jorden skifter farver og sammensætninger. nogle gange skifter jorden bare farve på grund af fugt, andre gange er det sammensætningen af sand og ler der skifter. 

Billedet her viser en geoteknisk boring. for at vise hvad jordlag er og hvor tydeligt de optræder. 

lag 1 (0-40 cm) er der muldlag

lag 2 (40-100 cm) er et lerlag med meget sand i, det er gultgrå i farven, det viser at vandet oppefra passere igennem dette lag. 

lag 3 (100-115 cm) er et gruset/ sandet lag. Dette lag er helt brunt, fordi at vandet vandre i dette lag, og standses her. det vil sige at laget her under ikke fragter vandet videre så hurtigt som de første 3 dag. 

lag 4 ( 115-150 cm) dette er moræneler, den kendes på den flotte grå farve og dens små kalk stykker.  det fragter ikke vandet særlig hurtigt, og det er faktisk det der gør at vi har rent drikkevand. 

------------------------

Skruefundamenter og Bærerevner. 

Det er ofte producerne der fortæller hvor meget en skrue kan holde, men hvad skal i være opmærksom på her.
producenterne opstiller nogle eksempler på jordsammensætningen og det er op til dig at bedømme hvilken der lige passer dig. Det er en del af ansvarsfraskrivning fra deres side. desværre. 
Ser vi på disse 3 hjemmesider
https://groundplug.dk/product/groundplug-twister-skruefundament-m12-1000mm/
https://www.bayosystem.com/da/product/letvaegtsskruer-21-3x2-6-1000-50102/
https://stavrex.com/da/products/pro-small-jordskrue-900mm-udvidelig-skruespids-o-25mm-m16#moreInfo
Så er skruerne nærmest identiske. 
Nr 1 og 2 vælger at skrive på hvor meget skruen kan bære i forskellige jordtyper. mens nr 3 væger intet at skrive. 

Hvilken ville du vælge? 

Jeg har valgt de 3 typer fordi det primært er den type man bruger til terrasser, de er nemme at skrue i og de fylder ikke det store.
Hvad har skruer svært ved. 
Jordskruerne har rigtig svært ved at optage vandrette kraft. De er jo runde i kroppen og derfor er der ikke rigtig nogen flade som de kan aflaste med i selve jorden. Enkelte producenter har forsøgt at lave en sværd man kan banke i jorden for at skabe stabilitet, men rystelser i konstruktionen vil stadig kunne skabe et rum i jorden over tid, og rystelserne kan bliver større og større for hver gang de blæser/ryster i konstruktionen. 
Skråskruer er det rette at bruge for at optage den vandrette belastning.

Du skal være opmærksom på en ting når vi snakker om belastninger. 

Oplyser producenten hvad en skrue kan holde, så er det ud fra nogle princupper. de er ikke helt åbne omkring hvad de oplyser om, men du skal overveje om det ikke er under optimale forhold, for at du som forbruger kan se hvor billigt deres produkt er i det store billede. 
Det vil sige at hvis vi ser på en skrue fra Groundplug som du gerne vil have vi installere ved siden af vores strøer eller bjælker, men så får vi lastet det tynde rør helt skævt, på deres vinkel beslag er centeret forskudt 28,5 mm, men tager vi deres  

Kender i øldåse princippet? 
en øldåse er jo helt tynd i dens væge, men alligevel kan den holde en mands vægt hvis han står lige over centeret af dåsen. Derfor er stålrør et af de stærkeste produkter til at optage tryk i rørets retning. men forskyder vi bare vægten en anelse od over centeret, så kollapser dåsen. 
Det samme er gældende for skruefundamenter. 

Der er også skruer med større diameter. 

Ser vi på skruer med større diameter så er der forskellige fordele og ulemper ved dem. En fordel er at de kan holde væsentligt mere vægt, dette sker ved at deres trærsnit er større og ofte er godstykkelsen også en anelse tykkere. men når diameteren er større, så kræver det også mere kraft at drive dem ned. det er en ulempe i forhold til de maskiner vi skal have fat i. 
Der findes både dem der kører på rugbrød og booster, men der er også elektriske maskiner der kører på 240v eller akku. Skal man bare sætte 4 skruer, så kan det godt klares med hånden og lidt sved på panden, men skal man sætte mange, så er det klart at foretrække at bruge noget på el. 

Skal vi skrue eller bore.

Nogle siger at vi kan dokumentere skruernes bæreevne ved at se hvor hårdt de drejes i (Nm). det har vi været let inde over. 

Hvis man kører efter en meget lav fællesnævner, så kan det godt lade sig gøre, men det betyder også at ler jo ikke rigtig kan holde noget på den måde. 

En ting der er mere vigtig end man lige tror, det er om skruen skrues i eller om den bores i. lidt som når vi skruer en skrue i en gipsvæg. vi kan skrue skruen i lidt til den overskruer og så flytter den strukturen i gipspladen til at den har boret et hul i stedet for. 

Det samme gælder for jordskruer. Rammer vi en sten i jorden og skruen begynder at bore jord op, så er der meget stor chance for at man relativt nemt kan trække skruen op. Er stenen stor kan vi måske, (og her er måske meget vigtig) fundere på stenen, men vi ved ikke om skruen trykkes sig forbi stenen om 3 uger når der er meget vand eller bygningen eller terrassen belastes.  Derfor er det meget bedre at vælge en ny placering til skruen. 

Der er en virksomhed der har specialiseret sig i at måle og dokumentere skruefundamenter, men til terrasser og skure behøver vi ikke at måle nær så meget.