Spændingsfald

U = I × R

Her ser du ohm's lov igen. Den kender du, og har arbejdet med den. Det er en naturlov og det er sådan de 3 grundbegreber opføre sig ift. hinanden. Du har også arbejdet med U₁, U₂, U₃ - I₁, I₂ og I₃ i serie og parallelforbindelser. Disse tal gjorde at vi kunne bestemme hvilken U eller I der er tale om - altså genkendelse..

Nå vi snakker om spændingsfald, så sætter vi nogle andre betegnelser på, for at vide hvad vi snakker om.
Formlen er stadig ohm's lov, blot med en præcisering af hvad vi vil finde og med hvad vi finder det.

ΔU = I_B × R_L × 1,25

Det er reelt ohm's lov vi ser. Men nu er det nogle bestemte værdier der henvises til, i denne sammenhæng er det:

ΔU [V] = Spændingsfald igennem ledningen (bogstavet "delta" og bogstavet store "U"), som måles volt.
R_L [Ω] = Ledningsmodstand som måles i ohm.
IB [A] = Brugsgenstandens belastningstrøm, målt i ampere. Det er altså forbruget for den tilstuttet gendstand vi ønsker at forsyne med strøm.
1,25 = En konstant som ligger 25% oven i beregningen for at imødekomme den varmeudvikling som opstår, når der løber strøm igennem en leder. Jo mere strøm, jo mere varme - jo mere varme, jo større modstand.

Resultatet man kommer frem til, er altså spændingenfaldet/tabet af spænding i den målte længde man brugte til at beregne ledningsmodstanden med - målt i volt!

Det er derfor vigtigt at tænke over hvilken ledningsmodstand du er intraseret i at kande.

Lederens ELLER installationsens(kables) modstand, når du beregniner ledningsmodstanden.

Lederen er den enkeldte leder, hvor kables jo består at to ledere (Fase og NUL) for at danne et kredsløb.

Her er to videoer, hvor min kollega viser hvordan du anvender og beregner spændingsfaldet: