Besvar nedenstående spørgsmål i grupper med 2-3- deltagere og saml efterfølgende op på klassen.

Til at løse opgave 1 og 2 kan I med fordel bruge:
- BFA-BA's side Fakta om kemisk risikovurdering og instruktion og især faktabladet Fakta om kemisk risikovurdering og instruktion, som du finder på samme side. 
- EcoOnline ApS’s side Kemisk risikovurdering (kemisk APV): Din komplette guide.  

1.
Find ud af, hvad der menes med Kemisk risikovurdering.

2.
Find ud af, hvad der menes med Substitution og giv eksempler på substitution ifm. både stoffer og materialer samt arbejdsprocesser/påføringsmåder.

3.
Ved arbejde med farlige stoffer og materialer er der krav om et sikkerhedsdatablad fra leverandøren. Desuden skal der være en arbejdspladsbrugsanvisning tilgængelig. 
Find ud af, hvad der menes med et sikkerhedsdatablad og arbejdspladsbrugsanvisning.
Brug BFA-BA's Styr på stofferne. 

4.
Find et eksempel på en arbejdspladsbrugsanvisning på nettet, fx hos Danalim. Sæt jer ind i, hvad brugsanvisningen indeholder – er det til at forstå?
 
5.
Udarbejd en kemisk risikovurdering. Tag udgangspunkt i nogle af de materialer eller stoffer, I er stødt på hos jeres mester eller nogle af dem, I har arbejdet med i dette forløb. 

Last modified: Wednesday, 6 May 2026, 11:37 AM