Topic outline

  • Links til arbejdsmiljøkursus

    Collapse all Expand all

  • Målpinde og niveau

    Taksonomivejledning

    1 Lærlingen kan tilrettelægge arbejdsopgaver i forhold til arbejdsmiljøet, så de udføres både forsvarligt og hensigtsmæssigt.

    2 Lærlingen kan ud fra identifikation og beskrivelse af årsager til problemer i arbejdsmiljøet anvende principper for almindelige forebyggelse til at undgå arbejdsskader og -belastninger, herunder gøre brug af arbejdspladsbrugsanvisninger

    3 Lærlingen har kendskab til korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer, herunder brug af substitution ud fra en risikovurdering.

    4 Lærlingen kan forholde sig til, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses eller forebygges ved brug af arbejdsmiljøorganisation og -aktører.

    5 Lærlingen kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV).

    6 Lærlingen har kendskab til formålet med en sikkerhedsrundering samt kendskab til de almindeligste runderingsmetoder

    7 Lærlingen kan deltage i diskussion om begrebet seksuel chikane, og hvordan seksuel chikane kan identificeres, forebygges og håndteres

    8 Lærlingen kan referere egne rettigheder i uddannelses- og ansættelsesforhold i forhold til gældende love og regler om seksuel chikane.

    Rutineret niveau

    Rutineret niveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne


  • Intro

    Arbejdsmiljø er de samlede fysiske, psykiske og sociale forhold, medarbejdere arbejder under, og som påvirker deres sundhed og trivsel. 

    Det indebærer forebyggelse af ulykker og nedslidning samt skabelse af en sikker arbejdsplads. Et godt arbejdsmiljø er en fælles udfordring for ledelse og medarbejdere. 


    Her er de vigtigste elementer:

    • Fysisk arbejdsmiljø: Håndgribelige forhold som indeklima, støj, belysning, ergonomi og sikkerhed mod ulykker.
    • Psykisk arbejdsmiljø: Mentale og sociale forhold som arbejdsbyrde, tidspres, ledelseskvalitet, samarbejde, trivsel og risiko for stress.
    • Lovgivning: Ifølge Arbejdsmiljøloven skal arbejdspladsen sikre sunde og sikre forhold, der matcher den tekniske og sociale udvikling.

    Et godt arbejdsmiljø mindsker risikoen for, at medarbejdere kommer til skade eller bliver syge, og øger arbejdsglæden og produktiviteten

  • Hvad kan et dårligt arbejdsmiljø betyde?

    Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø?

    Hvad der skaber trivsel i hverdagen, kan være meget forskelligt, og det ændrer sig hele tiden. Alligevel er der nogle typiske fællestræk.

    Det, som ofte går igen er:

    • En god balance mellem krav, rammer og forudsætninger.
    • En fælles forståelse af de opgaver, som ledere og medarbejdere skal løse og samarbejde om.
    • Meningsfulde arbejdsopgaver.
    • Indflydelse og engagement i arbejdet.
    • Støtte og anerkendelse fra ledere og kolleger.
    • En tryg arbejdskultur, hvor medarbejdere kan være kritiske, komme med idéer og tale åbent om udfordringer og fejl.
    • Information om større forandringer og medarbejderinddragelse i forandringsprocesser.

    Et godt psykisk arbejdsmiljø er bl.a. positivt for ledere og medarbejderes mentale sundhed. Mental sundhed handler om, at den enkelte kan bruge sine evner, klare hverdagens udfordringer og bidrage til fællesskaber.


  • Psykisk arbejdsmiljø og seksuel chikane

    I midten af 2020 kom der i Danmark fokus på seksuel chikane, fordi det blev klart, at den form for chikane gennem rigtig mange år havde været et alvorligt, men overset problem - med store negative konsekvenser for mange mennesker.

    I virksomheder fik man også ekstra øje for problemet, og på rigtig mange arbejdspladser er der iværksat tiltag, der skal forebygge seksuel chikane. For at sikre, at lærlinge er opmærksomme på problemstillingen og kender deres rettigheder, blev disse to nye målpinde tilføjet uddannelsesordningen for faget Byggeri og arbejdsmiljø.

    ”Lærlingen kan deltage i diskussion om begrebet seksuel chikane, og hvordan seksuel chikane kan identificeres, forebygges og håndteres.”

    ”Lærlingen kan referere egne rettigheder i uddannelses- og ansættelsesforhold i forhold til gældende love og regler om seksuel chikane.”

    Derfor skal I i denne sektion arbejde med seksuel chikane. Hovedpunkterne, I kommer omkring, er:

    • Hvad seksuel chikane er.
    • Lidt om lovgivning.
    • Seksuel chikane og arbejdspladsvurdering (APV).
    • Problemets omfang.
    • Konsekvenser for medarbejdere og samfundet.
    • Forebyggelse.

    Gå i grupper med 3-4 personer. Brug 10-15 minutter på at skrive jeres egen definition af, hvad seksuel chikane er. 

    I skal ikke tage stilling til, om I synes emnet er relevant, hvor stort eller lille problemet er osv. – fokuser blot på at definere, hvad I mener, seksuel chikane er.

    lave en opsamling i klassen med jeres bud på hvad seksuel chikane er og hvordan vi kan sætte en stopper for det


  • Arbejdsmiljøloven

    Arbejdsmiljølovgivningen indeholder regler med krav til arbejdsmiljøet - krav der skal overholdes i virksomheder og på byggepladser. Målet er at sikre, at arbejdsmiljøet er forsvarligt i alle virksomheder og på alle byggepladser.

    Arbejdsmiljølovgivningen består af arbejdsmiljøloven samt af en række bekendtgørelser, der uddyber og præciserer reglerne i loven, bl.a. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. 

    I må meget gerne sammenholde jeres svar med evt. egne oplevelser fra byggepladser og diskutere, om teori (jeres svar) og praksis (det I har oplevet) stemmer overens.


  • APV

    Arbejdspladsvurdering (APV)

    En arbejdspladsvurdering (APV) hjælper til at finde og forebygge arbejdsmiljøproblemer. I dette afsnit kommer I - ved at løse nogle opgaver - igennem de fem faser der indgår i en samlet APV-proces. 

    Faserne skal I bruge, når I løser det afsluttende projekt i dette forløb.

    En APV skal være skriftlig, og alle ansatte skal kende APV’en og have adgang til den. Det er som regel arbejdsmiljørepræsentanten og lederen, der udarbejder APV’en i samarbejde med de ansatte.


  • Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

    Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)
    En plan for sikkerhed og sundhed (PSS) er byggepladsens plan. Den skal sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen fungerer som et styringsredskab for det fælles arbejdsmiljøarbejde på byggepladsen.

    Det er bygherrens ansvar, at der i projekteringsfasen af et bygge- eller anlægsprojekt udarbejdes en skriftlig PSS, hvis der i udførelsesfasen vil være mere end én arbejdsgiver til stede, og der er beskæftiget mere end ti personer samtidigt på byggepladsen. Der skal også udarbejdes en PSS, hvis der udføres særligt farligt arbejde på pladser med flere arbejdsgivere, uanset antal ansatte. Planen skal være tilgængelig på byggepladsen, når bygge- eller anlægsarbejdet påbegyndes.

    PSS'en skal bl.a. indeholde en organisationsplan, en byggepladstegning og en tidsplan. Se evt. mere om indholdet i en PSS på Arbejdstilsynets side om Plan for sikkerhed og sundhed. 

    I  skal udarbejde jeres egen PSS, så I bliver i stand til at vurdere, om de PSS'er I støder på, indeholder de oplysninger, de skal, men også så I selv bliver i stand til at kunne bidrage med relevante oplysninger og nødvendigt indhold til en PSS


  • Stoffer og materialer

    En række af de stoffer og materialer, som bruges eller tidligere er blevet brugt i byggeriet, kan gennem indånding eller ved kontakt med huden give eksem, allergi, lungesygdomme, forgiftninger eller kræft . 

    Farlige stoffer, som sælges i dag, skal mærkes med fareklassesymbol(er), og der skal altid være en arbejdspladsbrugsanvisning til det enkelte stof, som beskriver, hvordan stoffet skal håndteres.

    Ved arbejdsopgaver der omfatter sanering, renovering eller nedrivning, kan der være risiko for, at man udsættes for kemiske stoffer eller produkter, som er så sundhedsfarlige, at det er forbudt at bruge dem i dag. 

    Det er vigtigt, I er opmærksomme på disse risici, og at I ved, hvordan I på bedste vis kan beskytte jer selv og og omgivelserne mod farlige stoffer og er klar over, hvordan de håndteres og bortskaffes. 

    Ved at arbejde med opgaverne herunder, bliver I klædt på til at kunne svare på disse spørgsmål:

    • Hvad er farlige stoffer og materialer, og hvordan skal de håndteres? 
    • Hvilke personlige værnemidler skal bruges ifm. håndtering af farlige stoffer og materialer?
    • Hvad er kemisk risikovurdering?
    • Hvad er substitution?

  • Hovedopgave