Beskrivelse af praktisk opgave
Formål
Denne beskrivelse er gældende for udførelsen af den praktiske kloakmestereksamen. Overordnet kontrolskema og skema for mål og tolerancer skal anvendes som grundlag i forbindelse med bedømmelse og karaktergivning.
Opgaven skal udføres i sin helhed på maksimalt 7,5 time.
Generel beskrivelse
Materialer skal være anvendelige og mærket i overensstemmelse med gældende bestemmelser.
Den samlede opgave skal udføres teknisk og økonomisk forsvarligt, med overholdelse af anerkendte normer.
Materialer skal monteres i overensstemmelse med fabrikantens anvisning.
Boksens højre og venstre side er bestemt ud fra en placering ved boksens forkant med udsparring. Justerbare gulvafløb skal installeres så samling er stødt i bund inden aflevering.
Ledningsfaldet anses for at være ensartet (mireret) hvis en afvigelse maksimalt udgør +/-20 % af det projekterede.
Koblingsledninger for spildevand skal have et ensartet (mireret) fald på minimum 20 %o.
Der skal benyttes rense- / inspektionsbrønd med mindst 2 indløb.
Ubenævnte afløbsledninger skal udføres i 110 mm plast, under- og sidestøtte etableres indtil centerlinie.
Eksaminanden skal senest 30 minutter efter eksamens start præsentere et skitseprojekt, med oplysning om fald, materialevalg og ledningsføring, for censor / eksaminator.
Oplysning om ledningsfald og nedløbsbrøndens højde overvandspejl samt afstand til angivet mærke overføres til overordnet kontrolskema.
Dokumenteres med eksaminandens underskrift.
Opgaven skal kvalitetssikres, og dokumentation herfor udføres på KS kontrolskema, som sammen med skitseprojekt, afleveres til censor/eksaminator inden censur begynder.
Eksaminanden er ansvarlig for at indhente nødvendige oplysninger om højder og afstande ved censor / eksaminator ved eksamens start.
Spildevand
Samleledning betegnes som den liggende afløbsledning mellem rense- / inspektionsbrønd og tilslutning til stående ledning ved boksens bagerste kant.
Koblingsledninger betegnes som de liggende afløbsledninger mellem samleledning og øvrige installationer.
Samleledning skal udføres med et ensartet fald på mindst 15 %0 og maksimalt 30 %o, det valgte fald skal angives på skitseprojektet.
Koblingsledninger skal udføres med et ensartet fald på mindst 20 %o.
Ud for den tildelte boks monteres en 315 mm rense- / inspektionsbrønd i vage.
Brøndens centrum placeres i en afstand på 400 mm fra indvendig boksoverkant.
Der skal monteres lodret opføring, som afsluttes i højde med boksoverkant, dog accepteres en afvigelse på indtil 60 mm under boksoverkant.
Ubenyttede tilløb til 315 mm rense- / inspektionsbrønd skal afproppes.
Samling mellem opføring og 315 rense- / inspektionsbrønd udføres uden gummiring.
Gummiring skal derimod monteres i toppen af opføringen.
Mellem 315 mm rense- / inspektionsbrønd og tilslutningspunkt skal der etableres og tilsluttes en afløbsledning, med ensartet og samme fald som samleledning i boksen, hvilket angives på skitseprojektet.
I boksen skal der etableres afløb fra 4 installationer.
Firkantede gulvafløb monteres så centrum er vinkelret ud for den viste afmærkning, i en afstand på 150 mm mellem centrum og boksens indvendige kant, målt ud for afmærkningen.
Firkantede gulvafløb skal monteres ved boksens højre side og parallelt med denne.
Det bagerste af de firkantede gulvafløb forsynes med en P-vandlås, hvis vandspejl er mindst 100 mm over top af ledning ved tilslutning til samleledningen.
Trekantede gulvafløb skal monteres i boksens venstre hjørne, så der maksimalt er 10 mm fri afstand mellem boksens sider og gulvafløbet.
Gulvafløbet skal monteres parallelt med minimum én af boksens sider.
Gulvafløbet forsynes med en P-vandlås, hvis vandspejl er mindst 100 mm over top af ledning ved tilslutning til samleledning.
Gulvafløb monteres i vage, og afsluttes i en højde på 20 mm under boksoverkant.
Justerbare gulvafløb skal være stemt i bund.
De stående rør monteres vinkelret ud for den viste afmærkning, i en afstand mellem rørets centrum og boksens indvendige side på 150 mm, målt ud for afmærkningen.
Muffe i vage og i højde med boksoverkant.
Regnvand
315 mm nedløbsbrønd skal monteres i lod, med centrum i en afstand fra angivet mærke på tilslutningspunktet, som oplyst ved eksamens start.
Brønden skal afkortes vinkelret i en bestemt højde over brøndens vandspejl, højden oplyses ved eksamens start, højden over vandspejl må ikke overstige det forlangte, men der accepteres en afvigelse på indtil 60 mm under det forlangte.
Mellem 315 mm nedløbsbrønd og tilslutningspunktet skal der etableres og tilsluttes en afløbsledning med ensartet fald på minimum 10 promille. (Det valgte fald angives på skitseprojekt).
Nr. |
Spørgsmål |
Svar |
1 |
Hvilken dybde anses for at være frostfri dybde for en spildevandsledning? |
0,75 meter |
2 |
Ved hvilket minimums promillefald er en spildevandsledning fra et wc, som skylle med mindst 6 liter, selvrensende? |
12 promille |
3 |
Hvor stort et vandlukke skal der mindst være på en nedløbsbrønd for overfladevand? |
7 cm |
4 |
Er der krav om at et gulvafløb skal være CE mærket? |
Nej |
5 |
Begrund hvorfor en dræntilslutning til en nedløbsbrønd bør placeres over vandspejlet? |
Undgå tilbageløb, hindre indtrængen af rotter |
6 |
Hvilket minimumsfald bør et dræn mindst lægges med? |
3 promille |
7 |
Ved hvilket fald anses en såkaldt "tør regnvandsledning" for at være selvrensende? |
20 promille |
8 |
Ved hvilket fald anses en regnvandsledning som har passeret sandfang for at være selvrensende? |
10 promille |
9 |
Indtil hvilken dybde kan man normalt grave uden anlæg? |
1,70 meter |
10 |
Kræves der autorisation som kloakmester for, at udføre omfangsdræn om en bygning? |
Ja |
11 |
Er der krav om at et højvandslukker til bygninger skal være CE mærket? |
Ja |
12 |
Hvad kan den forudsatte spiIdevandstrøm for et wc med en skyllevandsmængede mellem 6-9 liter, sættes til? |
1,8 l/s |
13 |
Hvad er navnet på det register som indeholder oplysninger om hvem der ejer ledninger i undergrunden? |
Ledningsejerregistret (LER) |
14 |
Hvor højt skal et nedsivningsanlæg for husspildevand mindst placeres over højeste grundvandsstand? |
1,00 meter |
15 |
Hvor langt skal et nedsivningsanlæg for husspildevand mindst placeres fra en brønd med drikkevandskvalitet? |
300 meter (75 meter) |
16 |
Må drænvand og spildevand pumpes op fra en fælles pumpebrønd? |
Nej |
17 |
Skal en 0 110 mm spildevandsledning med en forudsat spildevandsstrøm på 6,5 l/s, udluftes? |
Ja |
18 |
Hvad er forskellen på et separatsystem og et fællessystem? |
I separatsystemer er regnvand/ drænvand og spildevand adskilt, i modsætning til fællessystem |
19 |
Kan en vacuumventil bruges som udluftning til at bortlede uønskede luftarter fra afløbssystemet? |
Nej |
20 |
På hvilke typer af ledninger kan et formstykke med en retningsændring på 88 grader accepteres? |
Koblingsledninger |
21 |
Efter hvor mange graders sammenlagt retningsændring på en spildevandsledning, skal der placeres en renseadgang? |
90 grader |
22 |
Skal en dimensionsændring, ved overgang mellem en stående og en liggende ledning, foretages på den stående eller den liggende del? |
Den stående del |
23 |
Hvilken jorddækning bør de såkaldte "tørre ledninger" mindst have? |
30 cm |
24 |
Hvordan foretages retningsændringer på liggende ledninger hvor der er tilsluttet mere end én installationsgenstand? |
Med bøjninger på højst 45 grader. Er retningsændringen på 90 grader indskydes et lige rørstykke på mindst 30 cm mellem bøjningerne |
25 |
Er det tilladt at tilslutte afløbet fra en køkkenvask eller en bryggersvask til et gulvafløb? |
Nej |
26 |
Beskriv kravene til lukkeanordningerne for et højvandslukke type 3? |
Automatisk lukke og et tvangslukke som fungerer uafhængigt af det automatiske lukke |
27 |
Er højvandslukker velegnet til at placere på en stikledning fra en bebyggelse med en større brugerkreds, som fx en skole? |
Nej |
28 |
Beskriv de funktionsmæssige krav der stiles til højvandslukker type 1, når de monteres på ledninger der transporterer fækalier? |
Det skal dokumenteres, at funktionskravene til type 3 er opfyldt |
29 |
Hvordan sikres en fedtudskiller mod tømning ved hævertvirkning? |
Udluftning på afløbssiden, eller kort ledning med mindst 2 cm luft foroven |
30 |
Hvorfor er det ikke tilladt at anbringe vandlåse på tilløbssiden afen benzinudskiller? |
Vandlås virker som udskiller og kan give fare for eksplosion |
31 |
Ved hvilket promillefald anses en spildevandsledning fra et wc, som skyller med 4 liter, som selvrensende? |
Mindst 20 promille |
32 |
Hvilken afløbskoefficient kan der fastsættes for grusbelægninger i forbindelse med en dimensionering? |
0,6 |
33 |
Hvilken diameter skal at kloakrør mindst have, hvis der skal arbejdes i det? |
1,20 meter |
34 |
Hvilke typer afløbsvand skal passere et sandfang før det ledes til en pumpebrønd? |
Drænvand og overfladevand |
35 |
Hvortil kan regnvand/drænvand oppumpes? |
Nedgangs- eller nedløbsbrønd |
36 |
Er lukket på et højvandslukke type 1 åbent eller lukket når der ikke er stuvning? |
Åbent |
37 |
Er der krav om at en bundfældningstank skal udluftes til det fri? |
Ja |
38 |
Hvordan anbringes excentriske reduktioner på liggende ledninger? |
Så overside af rør flugter, kan også placeres så underside flugter ved tilslutning til brønd |
39 |
Er det tilladt at tilslutte afløbet fra en køkkenvask eller en bryggersvask til en nedløbsbrønd? |
Nej |
40 |
Hvilke kvalifikationskrav er der til de personer der udfører kloakarbejde indenfor autorisationsområdet? |
Mindst én person på hvert arbejdshold er kloakrørlægger eller tilsvarende |
41 |
Hvem kan udstede en autorisation som kloakmester? |
Sikkerhedsstyrelsen |
42 |
Med hvilke intervaller skal den autoriserede virksomhed sørge for at få deres KLS system efterprøvet af en kontrolinstans? |
Maksimalt 2 år (1 år ved første efterprøvning efter autorisationsudstedelsen) |
43 |
Overfladevand fra terræn og bygningsoverflader over 20 m2 skal renses mekanisk, inden det ledes til en faskine. Hvad kaldes et sådant mekanisk renseanlæg i daglig tale? |
Nedløbsbrønd |
44 |
Hvilken fri afstand bør der mindst være mellem krydsende ledninger af forskellig art? |
Cirka 0,20 meter |
45 |
Hvilken mindste indvendig dimension er der krævet på ledninger i jord som fører spildevand fra et wc og lignende? |
Over 95 mm |
46 |
Hvad skal der foretages ved en udskiller som lige er tømt, og inden den tages i brug igen? |
Fyldes med vand |
47 |
Hvilke krav stilles der til placeringen af afpropningen af en ikke benyttet ledning? |
Placeres så tæt ved tilslutningen til den benyttede del som muligt |
48 |
Kræves der en myndighedstilladelse for at tilslutte et omfangsdræn til en afløbsinstallation? |
Ja |
49 |
I hvor lang tid efter arbejdets udførelse skal en autoriseret kloakmester arkivere kvalitetssikringsdokumentationen? |
Mindst 5 år |
50 |
Hvor stort skal et nedsivningsanlæg for husspildevand for 5 PE mindst være? |
30 m2 |
51 |
Hvilke godkendelser skal der være på et rottespærre? |
Dokumenteret virkning fra en første gangs afprøvning, udstedt af et uvildigt laboratorium, som fx en VA godkendelse. |
52 |
Hvor mange timer ugentligt skal en fagligt ansvarlig mindst være fast tilknyttet en autoriseret virksomhed? |
30 timer |
53 |
Hvilken klimafaktor anvendes normalt ved dimensionering af afløbsinstallationer, når der regnes med en gentagelsesperiode på 2 år? |
1,2 |
54 |
Skal dæksler anbringes i karm når de placeres i færdselsarealer på privat grund? |
Ja |
55 |
Hvilken prøvelast bør dæksler i havearealer mindst kunne klare? |
1,5 kN/ton |
56 |
Må drænvand og tagvand under normale omstændigheder tilføres olieudskillere? |
Nej |
57 |
Kræves der autorisation som kloakmester for at udføre dræning omkring et almindeligt parcelhus? |
Ja |
58 |
Hvis afløbsledninger lægges i samme ledningsgrav som vandledninger, hvilken af dem skal så ligge øverst |
Vandledninger |
59 |
Hvor lang afstand bør der maksimalt være mellem den sidste renseadgang i bygning og den første i jord? |
20 meter |
60 |
Hvad er definitionen på en liggende ledning? |
Ledning med 1000 o/oo eller mindre ledningsfald |