Book
Håndbog GF1
DINE VIGTIGSTE PERSONER
Kontaktlæreren
Når du starter på EUC Sjælland, får du en kontaktlærer, som er din kontaktperson på grundforløbets 1. del. Din kontaktlærers rolle er at hjælpe og støtte dig, så du får mest muligt ud af dit uddannelsesforløb.
Du kan tale med din kontaktlærer om det meste, der rører sig i dit liv, og som har betydning for, hvordan du kan gennemføre din uddannelse og dit fremtidige arbejdsliv. Det er din kontaktlærer, der kompetencevurderer og uddannelsesafklarer dig, men du kan også have individuelle samtaler med ham eller hende, hvor I kan tale om klassen, og hvordan du trives.
Som du kan se i den ovenstående grafik, har du en ganske stor rolle at spille i forbindelse med planlægningen af din uddannelse, gennemførelsen og evaluering. Vi forventer, at du selv kan medvirke i formuleringen af dine mål med uddannelsen og efterhånden også udvikle færdigheder i at kunne analysere eller ændre kurs undervejs i uddannelsen, så det bliver en succes.